Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Fredagscafé med livemusik

FredagsCafe 14.Dec Web

Kom og hør Rebekka på 22 år, spille nogle lækre sange. Hun er tidligere elev på Mariager højskole og bor nu i Aalborg. Hun vil gerne formidle Guds kærlighed gennem musik på en ægte og autentisk måde, så mennesker må opdage mere af Guds kærlighed og trofasthed. Kom og bliv fyldt op...

JULEKONCERT

MFF Julekoncert Slide Web

Sammen med lokale kunstnere samler vi ind til julehjælp for trængte familier i Mariagerfjord.

Hør kurdiske Mezyath synge sit hjemlands julesange, pigevokalgruppen Mondaes harmonisere julen på smukkeste vis og Mariagerfjord Drengekor give den julegas i Bieberstyle. Mariager Efterskole og Mariager Højskoles bands sørger for rock i synagogen og kirkens egne Heidi Klentz, Chrissy Kristensen, Olivia & Jasmin sørger for divastemning. Og så skal vi selvfølgelig synge julens varme sange. Det bliver en fest!

Billetter á kr. 75,- inklusive kaffe og kage i kirkens café kan købes ved døren. Alt overskud går til julehjælp til trængte i Mariagerfjord Kommune.

JULEFEST

MFF Julefest Slide Web

Søndag 2. december kl. 14.00 er der julefest for alle generationer med julespillet ”Den store engleprøve”. Den unge engel skal til svendeprøve. Sammen med sin læremester, som er ærkeengel, besøger han en julepresset dansk familie, hvor den unge engel skal forsøge at redde julen uden at ødelægge det hele.

Vi skal også danse om juletræet, synge julens sange og så er der kaffe og kage til de voksne og godteposer for børnene.

Og det hele er gratis :-)

Underkategorier

Set og sket i Mariagerfjord Frikirke