Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Slovakiet

Miro Toth er grundlæggeren af og var indtil for nylig ledende pastor i Christian Centre i Nove Zamky i Slovakiet. Han er uddannet på Zion Bible College i USA og på Evangelical Seminary på Matthias Bellus Universitetet i Banska Bystrica, Slovakiet. Martha har startet et mødrecenter i Nove Zamky og arbejder meget med familieproblemer. Hendes hjerte brænder for kvinder. Hun er uddannet på Master’s Commission Bibelskole i USA. Sammen har de to sønner.
Miro og Martha og deres to drenge Adam og Toby er netop  flyttet til universitetsbyen Nitra, en by med 88.000 indbyggere. Den ligger 50 km fra Nove Zamky, hvor parret gennem en årrække byggede en solid menighed og et stort socialt arbejde. I Nove Zamky er stafetten givet videre til Judy og Milan Presburger.
I Nitra er Miro og Martha ved at starte ny menighed. De er i øjeblikket 20-25 voksne. De mødes i hjemmegrupper hver onsdag til gudstjeneste hver søndag. Menigheden er netop flyttet ind i egne lokaler.
Miro rejser en del i sin opgave som inspirator for unge, der ønsker at arbejde i kirkeregi. Denne funktion er i samarbejde med “Next Level International”, en organisation for lederudvikling og kirkeplantning.
Familien Toth venter familieforøgelse til december. Martha er meget med i kirkens arbejde, men lægger for øjeblikket en del energi i at drengene kommer godt i gang i deres nye skole og falder til i de nye omgivelser.

Kontakten til Miro og Martha stammer fra Wayne Simmonds (walisisk ungdomspastor i Mariagerfjord Frikirke i sidste halvdel af 1990erne), der gennem mange har haft en tjeneste med at uddanne ungdomsledere til det kirkelige arbejde i Østeuropa. Nove Zamky blev stedet, hvor Frydensberg Efterskole i flere år lagde sin udenlandstur. Mariager Højskole har senere taget denne kontakt op.

Miro og Martha har ved flere lejligheder besøgt menigheden i Mariager. Bl.a. har Miro to gange været underviser på vores menighedslejre.
Den økonomiske og moralske støtte fra Mariagerfjord Frikirke er afgørende for Miro og Marthas tjeneste i Slovakiet. Uden denne kunne de ikke være i fuldtidstjeneste og de ville ikke kunne drive socialt hjælpearbejde. Behovene er store i Slovakiet, hvor levestandarden er halvt så stor som i Danmark.
miroogmartha

Miro & Marta Toth
Ceresnova 41
95101 Nitrianske Hrnciarovce
Slovakia
+421 35 656 3186

Dette er familiens blog:
www.miroandmarta.blogspot.com

Kirkens kontor:
Krestanske centrum
Kupecka 6
94901 Nitra 1
Slovakia
+421 905 476382
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.krestanskecentrum.sk