Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Expect

Expect er Mariager Fjord Frikirkes ungdomsarbejde. Her forsøger vi at virkeliggøre kirkens vision om at være et fællesskab drevet af kærlighed, der udruster den enkelte og rækker ud til alle.

Søndagsgudstjenesten er et vigtigt mødested for de unge, derudover er der en række andre tiltag specielt for unge. Enhver er velkommen til at komme og være med!

Expect aftner: Alle unge samles hver anden onsdag kl. 19 til Expect night. Det er forskelligt fra gang til gang hvad der er på programmet, men det kan eksempelvis være caféhygge, undervisning, lovsangaften, bønnesamling eller en social aktivitet. Alle som har afsluttet folkeskolen er velkomne til Expect night.

Expect gruppe: Ligesom mange andre i kirken mødes de unge hver anden uge i nogle mindre grupper af 7-12 personer hjemme hos hinanden. Her er der mulighed for både fællesskab med hinanden og med Gud, og for at dele livets glæder og udfordringer med hinanden. I grupperne er det naturligt at bede for de behov, man hver især oplever.

Socialt arbejde: De unge hjælper til med forskelligt socialt arbejde rundt i kommunen. Dette er en god måde at praktisere vores vision på, samt et godt arbejdes fællesskab for alle der deltager. 

STORM: Som unge har vi i løbet af året nogle særlige ungdomsgudstjenester. Her ligger vi vægt på lovsang og forkyndelse som er relevant for unge uanset baggrund. Se mere om STORM her.


En stor del af de unge er involverede som medarbejdere i børne-/teenageaktiviteterne. Derfor er arbejdsfællesskabet omkring børne-/teenageklubberne Kapow og Punch en vigtig faktor i de unges fællesskab. At være medarbejder er også et tilbud til de unge om at være i en sammenhæng, hvor de har mulighed for at udfordre og udvikle sig selv i meningsfuld tjeneste for andre. 

Leder af Expect er Maria Damhus, som kan kontaktes på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 30 13 50 35

 

 

Bliv fan af Expect på facebook her:

facebook_logo