Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Tjubang

Tjubang er for alle børn i alderen 3-12 år. Mens formiddagsgudstjenesten er i fuld gang i den store sal, samles alle børnene, i lille sal, i en times tid med fest, musik, drama, bibelfortælling og meget mere. Efter en lille forfriskning går børnene ud i tre grupper, inddelt efter alder. 

tjubang1Tjubangs værdier er:

T - tilbedelse
J - Jesus-orienteret
U - undervisning
B - bøn
A - autentiske ledere
N - nære relationer
G - glæde 

4-5 gange om året er der Krea-søndag, hvor hele Tjubang er omdannet til et kreativt værksted, hvor børnene får deres produkter med hjem.

Så snart der byder sig en lejlighed til det, holder vi fest i Tjubang. Der bliver f.eks. gjort noget specielt ud af sommerafslutning og opstarten efter sommerferien og der holdes en kæmpe julefest. 

Medarbejderne
I Tjubang møder du både voksne medarbejdere med mange års erfaring i kirkeligt børnearbejde; og du møder unge nybegyndere. Mange teenagere bliver medhjælpere i Tjubang, når de er for gamle til selv at gå i Tjubang. Tjubangs medarbejdere ELSKER at være sammen med børnene og brænder for at se børnene vokse i deres tro på Jesus!