Mariagerfjord Frikirke, Gl. Hobrovej 5c, 9550 Mariager - Tlf: 9854 1716 - E-mail:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kirkecamp 2016 · 7.-9. oktober

MMF KirkeCamp 2016

 

Gennem en hel weekend vil vi som kirkefamilie nyde hinandens selskab på tværs af generationer og byer. Derfor er det en stor glæde, at kirken Connect er med på årets KirkeCamp. Derudover får vi besøg af Miro Toth fra Nitra i Slovakiet, som bl.a. skal tale to gange lørdag.

I løbet af weekenden vil vi have god tid til undervisning, inspiration, lovsang, forbøn, samtaler, dejlig mad, boldspil, leg, kage slik og kage, snak, lille løbetur, bål og brætspil m.m.

Sted
Djurslands Efterskole, Kanneshøjvej 43, 8585 Glesborg.

Priser
Voksen 240,-
Barn 4-11 år 120,-
Barn 0-3 år 60,-
Familiepris (børn over 18 indgår ikke i familiepris) 700,-

Hvis man er økonomisk trængt, kan man søge om Wild Card (gratis ophold) ved at sende en begrundet mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmelding
Senest 25. september. Tilmelding starter 4. september.
Vær opmærksom på, at tilmelding er nødvendig og bindende af hensyn til indkøb og øvrig planlægning. Tilmelding er først gyldig, når der er indbetalt på konto 9337 2069202.
Tilmeld dig her.

Program
- Lejren starter med indkvartering fredag kl. 17.00-18.00.
- Lejren slutter med rengøring søndag kl. 11.45-12.45. Sidste måltid er brunch kl. 9.30-10.30.
- Første måltid er fredag kl. 18, og fredag aften fortsætter med underholdning og hyggeligt samvær.
- Lørdag formiddag er der samlinger for børn og møde for teenagere og voksne. Eftermiddagen er til fællesskab, hygge og aktiviteter.
- Lørdag aften har børnene mulighed for at se film, mens der er møde for teenagere og voksne efterfulgt af hygge, så længe vi orker.
- Søndag sover vi lidt længe, indtil vi kan dufte brunchen kl. 9.30. Kl. 10.30 har vi møde, hvor Henrik Kaas taler. Vi slutter en dejlig weekend af med at gøre rent kl. 11.45-12.45.

Medbring dyne, pude og sengetøj. Hunde er kun tilladt på udendørsarealerne.

OBS: Hver husstand bedes medbringe en lækker kage. Er du alene i din husstand, så slå dig sammen med nogle andre om en god hjemmelavet kage.